En introduktion til ‘Serene’

Pernilla Aidt: ‘Serene’
• 53 minutter • Mild Records MILDCD001
• www.mildrecords.com



Interview med Pernilla Aidt

Pernilla fortæller om sin musik til Jens Engberg.
Her er de tre uddrag fra interviewet, som er anvendt i det færdigmonterede radioindslag:

• Del 1:
“Det musik jeg sidder og laver, er faktisk lidt af en gåde for mig selv. Jeg må indrømme, at jeg er på opdagelsesrejse et eller andet sted ind i mig selv. Der kommer nogen ting frem, som jeg slet ikke vidste at jeg havde. Lad mig bare være ærlig, altså, det er lidt naivt og rimeligt sentimentalt.”
      Del 1 - MP3 tale uden musik (0,5 MB, varighed 0:30)

• Del 2:
“Altså, helt banalt, så er det jo at jeg bare gerne vil give udtryk for min indre verden – og på den måde måske prøve at nå andres. Hvor jeg mere udtrykker mig i lyde og billeder og alle mulige forskellige atmosfærer.”
      Del 2 - MP3 tale uden musik (0,5 MB, varighed 0:30)

• Del 3:
“Det er meget vigtigt, tror jeg, at være ærlig når man synger og spiller, fordi musik jo netop handler om følelser og om at turde vise dem for hinanden og turde tage beskyttelsesværnet af, turde vise sine følselser og virkelig være parat til at dele musikken med andre – ikke bare holde det for sig selv, men altså komme ud over scenekanten. Ja og når man så mærker, at det lykkes for en, jamen så er det virkelig det smukkeste man kan opleve. At turde. Turde miste jordforbindelsen et øjeblik.”
      Del 3 - MP3 tale uden musik (0,9 MB, varighed 1:00)

Uredigeret båndudskrift

Del 1 [10:11]

Jens Engberg: Godt, Pernilla, jeg vil gerne have dig til – som det første som vi starter med – sådan lidt bredt at fortælle om dit liv, din karriere indtil nu.

Pernilla: “Jeg har en klassisk uddannelse i sang fra Frankrig, og jeg har sunget pop og variété, som de kalder det dernede, i mange år. Og levet af det professionelt. Og tog så tilsidst her for tre år siden fat om jazzen. Og har fundet ud af, det er faktisk der jeg hører hjemme.”

Jens Engberg: Du var meget ung, da du flyttede til Frankrig, ikk’?

Pernilla: “Og det gjorde jeg fordi – tror jeg nok når jeg ser tilbage i bakspejlet – at jeg blev virkelig skræmt af den danske jantelov. Og altså... det startede hovedkulds med at jeg blev optaget som korsanger for en fransk salsastjerne, som hedder Henri Guedon og ham turnerede jeg med på alle de store scener. Hvor gammel var jeg? 20, ja, og var rundt og spille på New Morning, og Fête de l’Humanité, og hvad de alle sammen hedder, Printemps de Bourges, og jeg kom også i fjensyn og radioer i massevis, ikk’.
Og derefter begyndte jeg så at synge på cabaret i Paris, Rue Mouffetard, og så videre, og derefter så flyttede jeg til Syden, fordi at det var faktisk meget svært at overleve i Paris. Jeg fik 200 for et job, hvor jeg i Sydfrankrig fik 2.000, og det gik der så mange år med, hvor jeg så spillede på fem-stjernede hoteller som Carlton i Cannes eller Hotel de Paris i Monaco, og diverse casioner, og selvfølgelig til mange millionærers privatpartier, hvor jeg blandt andre spillede for Jack Nicholson og Roger Moore. Men det var en meget pengefikseret og overfladisk verden, som jeg hurtigt blev træt af, så jeg startede min kvartet. Den kom jeg faktisk meget hurtigt meget langt med, fordi at vi efter vores indspilning af ‘Porgy and Bess’ i en ny jazzversion, vores egen, blev udnævnt til årets nye jazztalent, og så åbnede vi Nice Jazzfestivalen og med det her stempel, “Decouvertes de Jeune Talents Jazz” kom vi vidt omkring på alle mulige franske jazzfestivaler. Og så fandt jeg hurtigt ud af, at jeg kom til kort med jazzen, fordi jeg simpelthen ikke kendte nok til det, og det var dét der gjorde, at jeg tog til Boston for at udforske – og ikke tage mine lyttere og mit publikum ved næsen. I Boston ligger nemlig Berklee College of Music, som jo er verdens bedste – eller ihvert tilfælde én af verdens bedste – musikskoler for jazz.”

Godt. Med hvad kom der ud af det?

“Altså først så tog jeg derover fordi jeg tænkte: jeg kendte ikke nok til jazzens historie. Altså Amerika er jo jazzens moderland, og det var meget vigtigt for mig at komme over og opleve det og jeg havde faktisk kun regnet med at kunne få råd til et semester, altså seks måneder, men så hutlede jeg mig igennem og fik faktisk til sidst en Bachelor’s Degree i “professional music”, og det er tak til alle mulige fonde både her og i Frankrig.
Men alligevel, hvad fik du ud af det, hvad var det du lærte du Berklee?
Jeg har i så mange år nu prøvet på at lyde lige som en eller anden, et forbillede som jeg har haft, og det er bare aldrig lykkedes, og det har været min store frustration.
Men så kom jeg til Berklee og fik pludselig øjnene op for, at derovre syntes de bare at jo mere personligt dit udtryk var, desto bedre. Og det var dér jeg fandt ud af, at jeg nok virkelig hører hjemme i jazzen, fordi at dér drejer det sig jo om virkelig at lave sangen sin egen, og...”

Men altså, jazz er vel ikke lige frem det man bliver rig af?

“Altså med mindre at man bliver en stor stjerne – nej, så bliver man aldrig rig, men til gengæld så kan man sagtens overleve, hvis man spænder livremmen ind, og det er det værd, faktisk.”

Ja okay, hvorfor?

“Fordi at det er musik, hvor man virkelig kan give udtryk for sine følelser og på en eller anden måde give los. Selvom at jazz jo er en musik med meget strenge sæt og regler, så er det også en musik som... – hvis man altså ellers overholder strukturen..., det er en musik. hvor man kan bevæge sit frit inden for de givne rammer. Og hvis man så tør netop slå sig løs og prøve det ukendte, så er der uanede muligheder for at give udtryk for en hel masse følelser. Og det er meget vigtigt, tror jeg, at være ærlig når man synger og spiller, fordi musik jo netop handler om følelser og om at turde vise dem for hinanden og turde tage beskyttelsesværnet af, turde vise sine følselser og virkelig være parat til at dele musikken med andre – ikke bare holde det for sig selv, men altså komme ud over scenekanten. Ja og når man så mærker, at det lykkes for en, jamen så er det virkelig det smukkeste man kan opleve. At turde. Turde miste jordforbindelsen et øjeblik.”

Kan du sige noget om... for dig, de oplevelser du har haft, hvad er forskellen på et land som Frankrig og Danmark?

“I Sydfrankrig dér skinner solen lidt mere end den gør herhjemme, og det gør at alting bliver meget mere henslængt og tilfældigt, ja improviseret, så der er plads til spontanitet. Og det er det der gør, at jeg virkelig elsker franskmændene, deres naive entusiasme, og deres helt eminente evne til at nyde livet. Og den har vi nok ikke så meget herhjemme, fordi det mere drejer sig om... hvordan skal jeg forklare det... at overleve kulden, og det gør at i Norden virker alting meget mere alvorligt og struktureret og disciplineret – på mig i hvert tilfælde – og det gør jo også, at i en by som jo ikke er særlig stor... København... i forhold til andre storbyer i verden, jamen så finder man faktisk på den danske jazzscene et niveau på verdensklasse. Og det er meget overraskende, når man kommer udefra, faktisk, og har været i USA – jazzens moderland – og kommer hjem og finder ud af, at der er faktisk ikke mange mindreværkskomplekser at have her, altså som dansker, og det er jo nok også det der gør, at for eksempel amerikanerne får lys i øjnene, når man siger “Copenhagen”. ”



Del 2 [5:23]

Fortæl noget om den musik du selv komponerer.

“Det musik jeg sidder og laver, er faktisk lidt af en gåde for mig selv. Jeg må indrømme, at jeg er på opdagelsesrejse et eller andet sted ind i mig selv. Der kommer nogle ting frem, som jeg slet ikke vidste at jeg havde. Lad mig bare være ærlig, altså, det er lidt naivt og rimeligt sentimentalt.
Altså, helt banalt, så er det jo at jeg bare gerne vil give udtryk for min indre verden – og på den måde måske prøve at nå andres. Hvor jeg mere udtrykker mig i lyde og billeder og alle mulige forskellige atmosfærer. Men altså, nu kommer det selvfølgelig også af, at jeg har siddet og lavet det på en computer, på en G4 og ... så det er jo i og for sig ren og skær elektronisk musik, som gør at jeg fik den idé at lægge det ud på internettet. Så nu ligger det faktisk på noget der hedder Mp3.com, hvor man gratis kan gå ind og downloade mine sange. Nogle ville måske sige stjæle dem. Men altså jeg har ikke nogen speciel indskrænket ejendomsret over for den musik, jeg laver, så jeg er bare glad for, hvis så mange mennesker som overhovedet muligt kan høre min musik og få glæde af den. Det gør mig glad.”

Men det er altså ikke noget der giver dig brød på bordet?

“Altså det gør det jo på én eller anden måde, fordi at det er jo en utrolig publicity for mig – og der er mange mennesker som aldrig ville havde vidst at jeg eksisterede, som kan finde mig på nettet i alle mulige lande. Så nu hedder det ikke bare Danmark og Frankrig. Nu hedder det jo hele verden. Og det gør jo at jeg kan lave min egen helt private business, altså: “meet the new boss, no boss”. Internettet er jo et sted, hvor der virkelig er plads til og for nicher af en hver art, så der føler jeg mig godt hjemme. Internettet giver sådan nogen som mig spillerum, sådan nogle som ikke laver såkaldt mainstream musik og som ikke har nogen chance for at blive spillet på P3. Jeg tror at der ligger store muligheder for mange flere, efterhånden som CD-industriens monopol smuldrer. På internettet kan man hente inspiration fra en helt anden verden end den man bevæger sig i til dagligt. Så horisonten udvider sig, og jeg har altid været utrolig eventyrlysten og noget af en globetrotter, så denne her form for globalisering, den må man sige er lige vand på min mølle.”

Og du blander... du blander mange ting ind. Du blander afrikansk og orientalsk percussion ind i musikken?

“Altså der er jo en ny trend for cross-over i mellem kulturer og genrer inden for musikken – og af nogen bliver det kaldt en eller anden form for pseudo-interesse for det eksotiske fremmede. Men sådan ser jeg faktisk ikke på det. Jeg ser mere på det som en måde at lade sig inspirere og jeg vil gerne lære af andre, så derfor ser jeg det som noget positivt. Jeg mener helt klart at det der med at blande mennesker og musik fra forskellige lande, jamen det må jo være fremtiden.”

København, juni 2002.





• Download denne sides tekst i word-format:
     Båndudskrift af Pernilla interview (til copy/paste eller print)


• Lyt til radioindslaget monteret med musik:
      RealAudio lo fi play (dial-up modem connection)
      RealAudio hi fi play (broadband)

• Download radioindslaget monteret med musik:
      CD quality MP3 (5.7 MB, duration 6:13)